FAQ

Jeg vil ikke sige at jeg er træt af at svare på spørgsmål, for jeg vil altid gerne hjælpe. Efterhånden føler jeg dog at jeg gentager mig selv ret groft, så jeg har taget et kig ned i dybet af min hjerne og kigget på nogle af de gamle beskeder i gæstebogen, for her at kunne besvare nogen af de MEST STILLEDE SPØRGSMÅL (= FAQ), og så nogen som bare måtte med!

De er stillet op som Q (question = spørgsmål) og A (answer = svar) og jeg har ordnet det efter om det drejer sig om mig, om dullerne eller om siden (inkl. søsterside-spørgsmålet!)

Det som mine offline-venner spørger om

Q: Hvor har du fundet alt det der grafik på din side?

A: Det har jeg selv lavet (medmindre der altså står noget andet ved det). Det er ligesom det der er konceptet for min hjemmeside.

 

Q: Har du selv fundet på det med de der dukker?

A: Nej, det er et koncept som har kørt længe på Internettet, og det er heller ikke noget der kun strækker sig til danske sider; du kan finde sider fra hele verden der ligner min.

 

Mig

Q: Hvor gammel er du?

A: 21 i skrivende stund. Er født den 18. januar 1988.

 

Q: Er du Anne Gadegaard (hende fra mgp)?

A: Nej.

 

Q: Hvordan udtaler man "Thyme"?

A: Ligesom "time" (altså 60 minutter), bare med "y" i stedet for "i". Herligt med sådan et navn, for når man udtaler det, kan folk ikke stave til det, og når man skriver det, ved folk ikke hvordan man skal udtale det - det er derfor jeg hedder Anne, for det kan alle stave til!

 

Dullerne

Q: Hvornår begyndte du at lave duller?

A: omkring november 2003. Hvis du er interesseret i at se hvordan det så ud dengang, kan du kigge her.

 

Q: Hvilket program bruger du til at lave duller?

A: Microsoft Paint. Jeps, det er rigtigt. Jeg har lavet én dulle i Gimp'en og det gik ikke så godt, så jeg holder mig bare til Paint.

 

Q: Hvordan kan du lave så flotte duller?

A: Jeg øver mig og bruger masser af tid på hver enkelt dulle. I store træk er det det der skal til. Flere råd her.

 

Siden

Q: Er der kommet noget nyt på din side? Har du sat min deltagelse ind i konkurrencen?

A: Du har selv øjne, brug dem! De nyeste tiltag står på forsiden under NYE...

 

Q: Skal vi klikke på hinandens bannere?

A: Jeg har ikke noget banner man kan klikke på, da jeg er rigtigt hosted og ikke har noget med webbyen at gøre. Jeg vil dog gerne smutte forbi og klikke på dit banner.

 

Q: Har din side kostet penge?

A: Ja, min far betaler for familiens domæne (www.thyme-net.dk) og for hosting på surftown.dk.

 

Q: Hvordan får man sådan en gæstebog som du har?

A: Man vinder 1. pladsen i en konkurrence på dudu.dk. Marianne laver dem og hoster dem for vinderne (tak!)

 

Q: Vil du være min søsterside?

A: Er vi rigtigt gode venner? Chatter vi sammen hver dag? Forguder jeg dine duller? Har du en helt fantastisk side?

Hvis du ikke kan svare ja til noget af det, er svaret sandsynligvis NEJ.

Der er rigtigt mange der har deres egen lille dulleside og der er rigtigt mange der gerne vil have mig som søsterside og derfor kan jeg ikke sige ja til alle. Det er vigtigt for mig at kun dem der er noget helt særligt for mig får titlen søsterside.

 

 

Reklamer:

Exchange:


Besøgende: