Hår-tutorial:

<--- det færdige resultat.

<--- den brugte palet. Du kan bruge en hvilken som helst, med både flere og færre farver, det afhænger af smag og behag ;)

Tegn allerførst omridset af håret med den mørkeste farve (1). Jeg foretrækker at bruge streg-værktøjet til det.
Jeg kan godt lide symmetri - ikke at hver en pixel er ens på hver side af hovedet, men at det går cirka lige langt ud på hver side af hovedet. Ellers synes jeg tit dullen kommer til at virke skæv i hovedet. Hvis man laver håret sådan at det ikke helt følger hovedets omrids, så kommer det til at virke lidt mere luftigt i stedet for at det klæber til hovedet (og forhåbentligt bliver det pænt!)
Håret i nakken farves med farve 4 og det andet fyldes ud med farve 3.
Her har jeg tegnet nogle highlights med farve 2. Jeg har valgt at lade dem følge totterne i håret for at fremhæve dem. Udover det har jeg ladet nogle striber gå lidt på skrå, så det nærmest bliver et zigzag-mønster fordi hår jo sjældent hænger ned i parallelle og lige totter. Jeg har også tegnet et par totter der forsvinder om bag hovedet, for at give det noget mere dybde, ved at skabe en fornemmelse af at der er mere end lige den flade vi ser.

Med farve 1 har jeg her tegnet nogle meget lyse highlights, som ligger inde i dem jeg lavede med farve 2. Det er dem der skal skabe glans i håret, så derfor har jeg lavet en masse af dem på toppen af hovedet, hvor meget lys rammer, og nede i de lange lokker for at det ikke skal virke for kedeligt.
Jeg har måttet rette striberne med farve 2 lidt til, for at undgå bratte farveovergange mellem farve 1 og 3.

Til sidst har jeg så med farve 5 lavet endnu mere skygge helt inde i nakken.

Desuden har jeg med en mørk farve fra basen tegnet skygger på huden neden under håret, for at give det lidt dybde. Skyggen består bare af en streg på én enkelt pixel som følger den nederste kant af håret.

 

Jeg tegner i Paint og bruger normalt det "almindelige" zoom - det vil sige jeg bare klikker en enkelt gang med luppen og bruger standard-indstillingen, fordi jeg synes jeg kommer tilstrækkeligt tæt på til jeg kan se hvad jeg laver, samtidig med jeg kan bevare overblikket og hele tiden have en fornemmelse for de overordnede linjer i mit billede. Det er dog meget forskelligt hvad folk foretrækker, så det gælder bare om at finde ud af hvad du slev bedst kan lide!

 

Tips til at gøre dit hår ekstra flot:

- Vær ikke bange for at rette i det du allerede har tegnet, efterhånden som du arbejder, for det at tegne er en samlet proces, ikke et væddeløb hvor man starter i den ene ende og slutter i den anden.

- Hvis du synes det er svært at tegne hår, så prøv at starte med at lave nogle forskellige omrids, vælg det du bedst kan lide og begynd så at arbejde med det. Du kan altid rette det til når du ser i hvilken retning dit arbejde bærer.

- Arbejd helt ned i de små detaljer: hvis du f.eks. synes dit hår har fået nogle underlige knæk efter du shadede det, så prøv at ændre et par pixels for at få en mere glidende overgang.

- Hvis du til sidst synes at dit hår er lidt kedeligt, kan du jo prøve at tilføje nogle "løse" hårstrå der flagrer ud fra håret. Men sørg for at de passer ind i frisuren og at de falder i samme retning som resten af håret og ikke stritter ud som noget der er boret ind i hovedet fra siden af. Også her skal der arbejdet på pixel-plan for at få glidende overgange.

- Når du er super dygtig - eller hvis du bare mangler ideer til hvordan du skal lave noget hår - kan du prøve at kigge på nogen duller som du beundrer, for man kan lære meget af at studere andres måder at gøre tingene på. Det gælder selvføgelig IKKE om at tegne af, men det er tilladt at prøve at efterligne andres stil og teknikker ;)

 

 

Reklamer:

Exchange:


Besøgende: