Farver i Paint

 

At definere nye farver.

Hvis du dobbeltklikker på en farve i værktøjslinien vil du få dette vindue op:

Hvis du kun kan se den venstre del af vinduet, skal du bare klikke på "Definer farver >>>"-knappen.

I den venstre del af vinduet har du nogle basisfarver som du kan klikke på - størstedelen af dem er de samme som dem der ligger i værktøjslinien.

På farveovergangen (regnbuen) til højre kan du finde endnu flere farver.

Helt ude til højre har du en skala der viser hvor meget sort og hvidt der skal være i din farve. Det er denne funktion du skal bruge når du skal lave skygge/lys i tøj på dine duller!

Når din farve skal være en tone lysere, tager du bare fat i pilen helt ude til højre (den starter altid i midten når du vælger en ny farve) og flytter den en lille smule op, trykker på "Føj til brugerdefinerede farve" (så viser farven sig i et af de hvide felter i venstre side) og hvis du er tilfreds trykker du "OK". Din farve erstatter nu den farve som du startede med at trykke på nede i værktøjslinien.

Hvis du vil have den tidligere farve tilbage, går du bare ind i "Rediger farver" og finder den igen.

 

At ændre på "gamle" farver.

Dengang jeg fik dette at vide, troede jeg at jeg var den eneste der var så dum at jeg ikke havde opdaget det, men en forespørgsel viste sig at jeg ikke var den eneste der ikke havde gennemskuet dette...

Problem: Hvis man åbner et gammelt billede for at arbejde videre på det, så kan man godt ved hjælp af -værktøjet vælge en farve på billedet som man gerne vil bruge mere af. Men fordi den ikke viser sig nede i værktøjslinien, er det ikke muligt at dobbeltklikke på den og derved åbne "Rediger Farver" vinduet (se ovenfor)!

Løsning: Det er næsten pinligt enkelt: man tager blot sin , vælger farven og går så ind i Farver (i den øverste værktøjslinie) > Rediger Farver. Så kommer der et "Rediger Farver Vindue" op, præcis som hvis man havde gjort det med en farve nede i toolbaren!

 

At ændre farve på noget hurtigt.

Med kan man højreklikke og på den måde vælge en baggrundsfarve, som har den egenskab at den kan blive gennemsigtig!

<--- Her er den hvide farve baggrundsfarven,

<--- med denne indstilling bliver den hvide farve gennemsigtig når man flytter på dele i sit billede.

 

For hurtigt at ændre farve på noget (f.eks. et stort mønster eller et omrids, som det ellers ville tage lang tid at farve om) kræver det blot:

- At du vælger den farve du vil have erstattet med en anden, som baggrundsfarve, og sørger for at den bliver gennemsigtig når du flytter den.

- At du laver dig et felt (stort nok til at dække det du vil have skiftet farve på) i den farve som du vil have frem.

- At du flytter den ting som du gerne vil have skiftet farve på over i dit farvede felt!

 

 

Reklamer:

Exchange:


Besøgende: