Banner-workshop:

 

Her kommer nogle blanke bannere og nogen råd vedrørende bannere samt et par eksempler.

 

Følgende blanke bannere kan frit bruges til at lave bannere med. (hvis du er en skat, så linker du tilbage hertil inde fra din side!)

Du må ændre alt det på dem, du vil. De bliver mest personlige hvis du selv pynter dem, men jeg har også lavet en lille "start-pakke" med pynt.

Du må IKKE lægge de blanke bannere ud som en service på din hjemmeside.

 

Bannerets vigtigste funktion er at give folk lyst til at besøge din side, og derfor...

...skal dit banner være flot og spændende!

Det er en reklame for din side, og hvis reklamen er god, får folk automatisk en ide om at din side også er god og vil derfor klikke på banneret for at se mere. Prøv at få dit banner til at se originalt ud, så det skiller sig ud fra alle de andre.

...skal dit banner fortælle noget om din side - både ved brug af farver, billeder og tekst.

På den måde kan folk hurtigt se om de vil synes din side er interessant. Hvis du f.eks. har en side med duller, vil det jo være oplagt at sætte nogen af dine egne duller på (husk: man skal stadig kunne se hvad det forestiller, hvis du vælger at tage et udsnit!)

Et billede af et af dine idoler vil nok være en mindre god ide som reklame for en dulleside, da folk så kommer ind på din side med falske forventninger og sandsynligvis hurtigt forlader den igen fordi de bliver skuffede.

Du kan også lave dit banner så det matcher designet på din side, da designet som regel fortæller et eller andet om hvilken slags side du har.

...skal dit banner være af god kvalitet.

Ethvert banner kan ødelægges ved at gemme dem i et dårligt format i Paint (f.eks. jpg eller gif - se alternativ), da farverne så bliver tværet ud. Hvis dit banner er i dårlig kvalitet, så giver det en ide om at din side også er i dårlig kvalitet.

Farver der ikke passer sammen; tekst der er kantet eller ulæselig (pga. størrelse, farve, skrifttype eller placering); billeder der er decideret grimme; ting man ikke kan se hvad forestiller; eller en opsætning der virker ugennemtænkt, giver også altid mig en fornemmelse af at siden der reklameres for, er useriøs.

 

Mine erfaringer med bannere:

- Rammer er en god ting, da de ligesom afslutter billedet.

- Symmetri (eller i det mindste tanke på den) er vigtigt.

- En rimeligt enkel farvepalet (f.eks. bare lysere og mørkere toner af den samme farve eller rene pastel-farver) giver sammenhæng i billedet.

- Neutrale baggrunds-farver (altså ikke alt for skrigende!) retter fokus mod indholdet i stedet - og virker som regel mere smagfulde...

- Hvis man putter for mange forskellige billeder på som ikke har nogen tydelig sammenhæng, så kommer banneret til at virke rodet.

- Animationer giver billige point - og chancen for at putte mange ting ind i et lille banner.

 

Eksempler på bannere jeg har lavet (dele herfra må IKKE genbruges!):

 

Bannere som matcher sidens tema og (daværende) design i større eller mindre grad:

Med animation som virkemiddel:

 

 

Reklamer:

Exchange:


Besøgende: